Her finder du vores klubhus    samt vedtægter               Remisevej 8.

Klubaftener

Tirsdage kl. 19 til 21.30.

Dobbeltklik her for at tilføje din egen tekst.

Havørreden

 

Vedtægter

 

 

Gældende  vedtægter 2024:

 

 

  • 1.

:

 

Foreningens navn: Havørreden.

Foreningens hjemsted: Bornholms Regionskommune.

Foreningens adresse: Remisevej 8, 3700 Rønne.

Eller formandens adresse.

 

 

  • 2.

Det er foreningens formål med udgangspunkt i et forpligtende fællesskab at give medlemmerne adgang til at udøve sportsfiskeri, at virke for udbredelsen af almindelig sportsfiskerkultur, at fremme samarbejdet med andre sportsfiskerforeninger samt at bekæmpe forurening af vore vande og at virke for at fremme fiskebestanden.

 

 

  • 3.

Foreningen er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund.

 

  1. a) På foreningens fisketure fra den bornholmske kyst gives der præmie efter følgende skala:

Største havørred/stealhed/laks.

 

  1. b) På foreningens fisketure i ferskvand gives der præmie for:

Største gedde.

 

  1. c) Præmierne under pkt. a og b udleveres på den ordinære generalforsamling.

 

  1. d) På foreningens fisketure, hvor der er annonceret ekstrapræmie, bør det tilstræbes, at eventuelle præmier består af fiskegrej.

 

 

  • 4.

Som medlem kan optages personer, der tilslutter sig foreningens formål. Støttemedlemmer optages i foreningen.

Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt med mindst 1 måneds varsel.

 

 

  • 5.

Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i januar måned. Dagsorden for den ordinære generalforsamling er:

 

  1. Valg af dirigent.
  2. Formandens beretning.
  3. Kassererens aflæggelse af det reviderede regnskab.
  4. Behandling af indkomne forslag.
  5. Budget for det kommende år; herunder fastsættelse af kontingent.
  6. Valg af formand.
  7. Valg af kasserer.
  8. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer efter tur.
  9. Valg af suppleanter.
  10. Valg af revisorer efter tur.
  11. Nedsættelse af udvalg.

 

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen bestemmer det, eller når mindst 1/5 af foreningens medlemmer skriftligt begærer det over for formanden med angivelse af dagsorden.

 

Indvarsling til generalforsamling skal ske med mindst 8 dages varsel, ved særlig skriftlig meddelelse til hvert enkelt medlem. Indvarslingen skal angive dagsorden.

 

Alle afgørelser på en generalforsamling træffes ved simpel stemmeflerhed. Beslutning om ændring af vedtægter kræver dog, at 2/3 af de fremmødte stemmer for forslaget. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Alle myndige medlemmer har stemmeret.

 

Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være formanden i hænde senest den 30. november.

 

 

  • 6.

På den ordinære generalforsamling vælges en bestyrelse, ud over formand og kasserer, på 3 bestyrelsesmedlemmer; alle vælges for 2 år ad gangen.

Der vælges derudover bestyrelsessuppleanter for 1 år ad gangen.

På den ordinære generalforsamling afgår skiftevis formand samt 2 øvrige bestyrelsesmedlemmer og 1 revisor.

Året efter afgår kasserer, 1 øvrigt bestyrelsesmedlem samt 1 revisor.

Efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig og udpeger en næstformand og fordeler øvrige opgaver mellem sig.

 

 

 

 

 

  • 7.

På den ordinære generalforsamling nedsættes udvalg.

  • Turudvalg
  • Festudvalg
  • andet udvalg

 

Beslutninger inden for bestyrelsen træffes ved almindelig stemmeflerhed.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når blot 3 medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget Der udarbejdes referat fra bestyrelsesmøderne.

Bestyrelsen kan nægte optagelse af et medlem, ligesom den kan ekskludere medlemmer.

Bestyrelsens afgørelser kan indankes for en generalforsamling ved skriftlig anmodning herom til formanden fra mindst 1/5 af foreningens medlemmer.

 

 

  • 8.

Kontingentets størrelse fastsættes på generalforsamlingen for alle medlemmer.

Kontingentet betales for 1 år ad gangen den 1. januar og skal være indgået til foreningen senest den 5. januar. Dette er nødvendigt af hensyn til foreningens regnskabsår, der er fra 1. januar til 31. december.

 

Kassereren indsætter foreningens midler ud over et kontant beløb på ca.1000 kr. i et pengeinstitut til højst fordelagtigt vilkår.

 

På den ordinære generalforsamling kan generalforsamlingen fastsætte et beløb af kasseoverskuddet, som hensættes til vedligeholdelse af klubhuset.

 

 

  • 9.

Foreningen tegnes af formand og kasserer. Ved mindre beløb kan kassereren alene underskrive. Ved køb, pantsætning eller salg af fast ejendom kræves dog underskrift af den samlede bestyrelse.

 

  • 10

Ændringer af disse vedtægter kan kun finde sted, efter at beslutning herom er vedtaget ved 2/3 af de fremmødtes stemmeflertal på en lovlig indkaldt generalforsamling.

 

 

  • 11.

Medlemmer må ikke uden bestyrelsens samtykke leje fiskeret, der tilhører eller har tilhørt foreningen eller anden forening under Danmarks Sportsfiskerforbund.

 

 

  • 12.

I tilfælde af foreningens ophør tilfalder foreningens midler Danmarks Sportsfiskerforbund til anvendelse til ophjælpning af fiskebestanden i bornholmske vande.

 

 

Således vedtaget på den stiftende generalforsamling d.8. april 1970.

Ændret på den ekstraordinære generalforsamling d. 4. september 2010.

Sidst ændret på den ordinære generalforsamling d. 16. januar 2024.

 

Underskrift:

Formand:                                                  Dirigent:                              Referent:

 

Erik Thorsen                                       Simon Rømer                 Sven Erik Nielsen

 

 

 

Nyeste kommentarer